Brødremenigheden havde oprindeligt deres hjemsted i Böhmen og Mähren i sydtyskland, men blev forfulgt af den katolske kirke, og fandt først fred da de slog sig ned i Herrnhut. I 1771 tog Christian VII kontakt til brødremenigheden i Hernhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark.
Brødremenighedens Hotel blev grundlagt i 1773 sammen med byen Christiansfeld. Brødremenigheden af Christian VII fik tilladelse til at rejse en by på Tyrstrupgårds jorde. Byen skulle værre et kristent samlingssted så kirken var en de bygninger der blev rejst i løbet af de første år. Brødrene var lægmænd der før havde draget land og rige rundt for at gøre et kristent missionsarbejde, så de stod selv for konstruktionen af byen.
Ved byens grundlæggelse var det samtidig kongens ønske, at der blev opbygget et center, der kunne fremhjælpe landets industri og håndværk. I en tid, hvor byplanlægning ellers var ret ukendt, lagde planlæggerne af den nye by praktisk sans for dagen. Det betød at Christiansfeld blev byggest med brede lige gader samt et grønt område midt i byen.
Den Royale familie har vist deres forkærlighed for hotellet og har besøgt Brødremenighedens hotel over flere generationer. Faktisk har samtlige regerende par besøgt hotellet side Christian VII gav brødremenigheden det land som hotellet er bygget på. Det er ikke kun kongefamilien der har gjort hotellet til et specielt sted, det spillede også en vigtig rolle i den anden slesviske krig.
Kl. 03.00 d. 18 juli 1864 underskrev den danske oberst Kaufmann og den Preussiske oberstløjtnant Stiele en ny våbenhvileaftale på Brødremenighedens hotel,(våbenhvileværelset) der skulle gælde foreløbig indtil 31 juli kl. 12.00 1864Da våbenhvilen var sikret, erklærede Danmark sig villig til at indlede fredsforhandlinger, som fandt sted i Wien, med Otto von Bisschmark selv som deltager.