Jonathan Briant

Jonathan Briant blev født den 31. August 1726 i Stockholm. Familien var udvandret fra Frankrig som Huguenotter, moderen stammede fra Finland. Som ung blev han draget af hernhutiske kredse i Stockholm, så meget at han i 1748 drog til brødrebyen Heernhaag, hvor han oplevede, at Brødremenigheden for ham, var ”stort og dyrebart”, hvorfor han søgte om afsked fra en sikker stilling i hjemlandet Sverige. Efter forskellige lærerstillinger i Brødremenighedsbyer: Uhyst, Niesky og Hennerdorf, blev han i 1762, sendt til København for at deltage i Brødremenighedens arbejde, samt være mellemmand mellem Unitetsledelsen i Herrnhut og de danske myndigheder. I 1770 blev han udpeget til at lede Brødremenighedens arbejde i Hertugdømmerne med bopæl i Flensborg. I 1770 blev han gift med Maria Isager, der stammede fra Tyholm. Samtidig blev han udpeget til, sammen med pastor Johannes Prætorius, at lede oprettelsen af en brødreby i Hertugdømmerne. Byen fik navnet Christiansfeld, både af hensyn til Danmarks Konge og til menighedens Herre.
Vel var de to, om hvervet som grundlæggere, men da Prætorius var svagelig af helbred, blev det Briant, den 12 år ældre, stærk og handlekraftig, der kom til at stå for planens gennemførelse, navnlig efter Prætorius død i 1782. Han skaffede den nødvendige startkapital, dels ved frivillige gaver, men hovedsagligt ved et større lån hos svigerfaderen (8000 rigsdaler+1000 som gave).
Han sørgede for køb af byggematerialer og aftaler med håndværkerne. Den 1. April 1773, lagde han under højtidelige former, grundstenen til det første hus. Han overvågede det meget omfattende byggearbejde og blev den drivende kraft i opbygning af menigheden. Han indrettede værksteder, ordnede kor-samfundene og oprettede kostskolerne, som siden gav Christiansfeld så stort et ry. Efter endt opgave i Christiansfeld blev han sendt til København, hvor han skabte en ny ramme for menighedens liv og virke. I 1784 kunne han således indvie menighedens Stormgade-sal (kirkesal). Unitetsledelsen i Herrnhut, så med taknemmelighed, på Briants frugtbare virke i Danmark. Han blev i 1784 kaldt til en ledende post i Unitets-ældsteråd. På synoden 1801, trak han sig tilbage fra aktiv tjeneste. Den første september 1810 døde han. Han hviler nu på Herrnhuts Guds Ager.