Christina Fridericia
Priser fra:-
5
-
Fælles terrasse, Wi-Fi, Kaffe og the, Morgenmad, TV
-
inkl. morgencomplet
Christina Fridericka von Holstein blev fødet den 6. Januar 1741, som datter i den gamle danske adelsslægt Ahlefeldt. I 1764 bliver hun gift med sin fætter, kammerherre Christian Friederick von Holstein. Det var således 2 unge fra fornemme og rige hjem, der blev forenet i så lyst et ægetskab, at ægteskabet i 1770 fik ordenen ”1´union parfaite” ( fuldkommen forening). En orden indstiftet for lykkelige ægteskaber. Ægteparret købte i 1777 favervrågård, hvilket skyldes, at efter Struenses fald indledtes en udrensning i embedsstanden, som havde tjent under Struense. Kammerherren var assesor i admiralitetskollegiet og blev fyret. Netop i disse år var brødremenigheden i Christiansfeld under opbygning. Kammerherreinden følte i sit dybe religiøse sindelag tilknytning til Brødremenigheden, tilskyndet af det rige åndsliv, der var i menigheden. Det rolige liv på Farvervrågård, kunne ikke tilfredsstille kammerherre Christian Friedrich von Holstein, hvorfor han forsødede livet med rejser, jagtselskaber og nogen løssluppenhed. Kammerherren kom kun sjældent hjem og oftest når han var i pengeforlegenhed, idet hans hustru var stenrig efter arv fra Ahlefeld familien. I 1798 døde kammerherren 57 år gammel. Han blev begravet i familiens kapel i st. Ægidii kirke i Lübeck. Christinero er navnet på den lille fredede skov, der blev anlagt af kammerherreinden og det blev også hendes sidste hvilested. Hendes dybt religiøse livsmønster og hendes godgørenhed satte spor, både mens hun levede og efter hendes død. Hele den store formue skænkede hun til kristelige og humanitære formål. Således testamenterede hun Farvervrågård med indbo, skov og en større sum penge til Brødremenigheden. Men ingen del af arven måtte sælges. Mange antikviteter og billeder findes bl.a. på dette hotel. Christina Fridericka stiftelsen og Haderslev amtssygehus blev ligeledes opført efter bestemmelse i hendes testamente. Efter kongelig tilladelse, blev hun begravet i Cristinero, den skov hvor hun i pavillonen ”mine tanker”, havde siddet i utallige timer, hensunket i dybe tanker. Hendes liv havde været fyldt med sorger og kummer og på et tidspunkt var hun ved at tabe troen på alt menneskelig ædelhed, på grund af hendes mands svigt og skuffelse, men trods det, havde hun elsket ham med al den kærlighed et kvindebryst kunne rumme. Den 17. Juni 1812 døde kammerherreinden på Farvervrågård. Den 25. Juni 1812, blev hun gravsat i Christinero. Hvert år på hendes dødsdag, bliver der henlagt blomster fra bl.a. Haderslev sygehus.