Grevinde Danner

  • Grevinde Danner (Værelse 3)

    Lensgrevinde Louise Christine Danner, døbt Rasmussen, blev født i 1815 og døde i 1874. Forældrene var grosserer Gotthilf Ludewig Køppen og tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen. Louise Danner var født udenfor ægteskabet og voksede op hos moderen. Som 11 årig blev hun i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hun blev færdiguddannet i 1835 og dansede indtil 1842. Louise forelskede sig i bogtrykker Carl Berling, hun blev hans elskerinde og fødte hans søn i 1841, men han blev sat i pleje kort efter fødsel. Efter endt karriere som danserinde, rejste hun til Paris og uddannede sig som modehandlerske. Med hjælp fra Carl Berling startede hun i 1844 en modeforretning i København. Det var gennem Carl Berling at Kronprins Frederik lærte Louise Danner at kende. Kronprinsen forelskede sig i Louise og overtog hende som elskerinde. Kort tid efter at Kronprinsen i 1848 besteg tronen som kong Frederik VII flyttede Louise ind på Christiansborg slot, hun fik navnet Danner og blev baronesse. I 1850 viede biskop Mynster, Louise Danner til Frederik VII venstre hånd, samtidig blev hun ophøjet til lensgrevinde af Samsø. Den nyerhvervede titel, hjalp dog ikke på de mange års forargelse og angreb som Grevinde Danner måtte lide under. Ikke nok havde kongen giftet sig under sin stand, men også det tidligere forhold til Berling var en stor belastning. Det var blandt det jævne folk, at kongen og grevinden havde deres popularitet. De drog bort fra København og købte i 1854 Jægerspris slot, der blev deres skattede opholdssted. Det var under deres mange rejser, bort fra København, at kongen og grevinden besøgte Brødremenighedens Hotel. Som optakt til Kongens 50 års fødselsdag, valgte de at fejre dette den 29. September 1858 ved overdådigt arrangement her på hotellet. Menuen der blev serveret, kan ses her på hotellet, hvor regningen er udstillet. Det var dog ikke den eneste gang, at parret besøgte hotellet. Som optakten til krigen i 1864, valgte Kongen på rejsen til soldaterne ved Dannevirke igen, at besøge hotellet, hvor der var arrangeret et festmåltid, hvortil gårdejerne fra Tyrstrup Herred var værter. Det var under dette ophold, den 3. Oktober 1863, at grevinden forærede hotellet den smukke store lysekrone, der i dag hænger i Kongesalen. Efter Kongens død den 15. November 1863 levede Grevinden et stille og tilbagetrukket liv. For størstedelen af hendes store formue, oprettede hun i 1873 Frederik VII stiftelse til fattige kvinder og piger på Jægerpris slot. Hun døde under et ophold i Genova og ligger begravet i Jægerpris slotshave.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1