Christina Fridericia Suite

  • Christina Fridericia Suite (Værelse 8)

    Christina Fridericka von Holstein blev fødet den 6. Januar 1741, som datter i den gamle danske adelsslægt Ahlefeldt. I 1764 bliver hun gift med sin fætter, kammerherre Christian Friederick von Holstein. Det var således 2 unge fra fornemme og rige hjem, der blev forenet i så lyst et ægetskab, at ægteskabet i 1770 fik ordenen ”1´union parfaite” ( fuldkommen forening). En orden indstiftet for lykkelige ægteskaber. Ægteparret købte i 1777 favervrågård, hvilket skyldes, at efter Struenses fald indledtes en udrensning i embedsstanden, som havde tjent under Struense. Kammerherren var assesor i admiralitetskollegiet og blev fyret. Netop i disse år var brødremenigheden i Christiansfeld under opbygning. Kammerherreinden følte i sit dybe religiøse sindelag tilknytning til Brødremenigheden, tilskyndet af det rige åndsliv, der var i menigheden. Det rolige liv på Farvervrågård, kunne ikke tilfredsstille kammerherre Christian Friedrich von Holstein, hvorfor han forsødede livet med rejser, jagtselskaber og nogen løssluppenhed. Kammerherren kom kun sjældent hjem og oftest når han var i pengeforlegenhed, idet hans hustru var stenrig efter arv fra Ahlefeld familien. I 1798 døde kammerherren 57 år gammel. Han blev begravet i familiens kapel i st. Ægidii kirke i Lübeck. Christinero er navnet på den lille fredede skov, der blev anlagt af kammerherreinden og det blev også hendes sidste hvilested. Hendes dybt religiøse livsmønster og hendes godgørenhed satte spor, både mens hun levede og efter hendes død. Hele den store formue skænkede hun til kristelige og humanitære formål. Således testamenterede hun Farvervrågård med indbo, skov og en større sum penge til Brødremenigheden. Men ingen del af arven måtte sælges. Mange antikviteter og billeder findes bl.a. på dette hotel. Christina Fridericka stiftelsen og Haderslev amtssygehus blev ligeledes opført efter bestemmelse i hendes testamente. Efter kongelig tilladelse, blev hun begravet i Cristinero, den skov hvor hun i pavillonen ”mine tanker”, havde siddet i utallige timer, hensunket i dybe tanker. Hendes liv havde været fyldt med sorger og kummer og på et tidspunkt var hun ved at tabe troen på alt menneskelig ædelhed, på grund af hendes mands svigt og skuffelse, men trods det, havde hun elsket ham med al den kærlighed et kvindebryst kunne rumme. Den 17. Juni 1812 døde kammerherreinden på Farvervrågård. Den 25. Juni 1812, blev hun gravsat i Christinero. Hvert år på hendes dødsdag, bliver der henlagt blomster fra bl.a. Haderslev sygehus.

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet DKR 1398,-

    Ekstra opredning kr. 200,-

    Hund kr. 150,-

  • 1

Jonathan Briant

  • Jonathan Briant (Værelse 6)

    Jonathan Briant blev født den 31. August 1726 i Stockholm. Familien var udvandret fra Frankrig som Huguenotter, moderen stammede fra Finland. Som ung blev han draget af hernhutiske kredse i Stockholm, så meget at han i 1748 drog til brødrebyen Heernhaag, hvor han oplevede, at Brødremenigheden for ham, var ”stort og dyrebart”, hvorfor han søgte om afsked fra en sikker stilling i hjemlandet Sverige. Efter forskellige lærerstillinger i Brødremenighedsbyer: Uhyst, Niesky og Hennerdorf, blev han i 1762, sendt til København for at deltage i Brødremenighedens arbejde, samt være mellemmand mellem Unitetsledelsen i Herrnhut og de danske myndigheder. I 1770 blev han udpeget til at lede Brødremenighedens arbejde i Hertugdømmerne med bopæl i Flensborg. I 1770 blev han gift med Maria Isager, der stammede fra Tyholm. Samtidig blev han udpeget til, sammen med pastor Johannes Prætorius, at lede oprettelsen af en brødreby i Hertugdømmerne. Byen fik navnet Christiansfeld, både af hensyn til Danmarks Konge og til menighedens Herre.
    Vel var de to, om hvervet som grundlæggere, men da Prætorius var svagelig af helbred, blev det Briant, den 12 år ældre, stærk og handlekraftig, der kom til at stå for planens gennemførelse, navnlig efter Prætorius død i 1782. Han skaffede den nødvendige startkapital, dels ved frivillige gaver, men hovedsagligt ved et større lån hos svigerfaderen (8000 rigsdaler+1000 som gave).
    Han sørgede for køb af byggematerialer og aftaler med håndværkerne. Den 1. April 1773, lagde han under højtidelige former, grundstenen til det første hus. Han overvågede det meget omfattende byggearbejde og blev den drivende kraft i opbygning af menigheden. Han indrettede værksteder, ordnede kor-samfundene og oprettede kostskolerne, som siden gav Christiansfeld så stort et ry. Efter endt opgave i Christiansfeld blev han sendt til København, hvor han skabte en ny ramme for menighedens liv og virke. I 1784 kunne han således indvie menighedens Stormgade-sal (kirkesal). Unitetsledelsen i Herrnhut, så med taknemmelighed, på Briants frugtbare virke i Danmark. Han blev i 1784 kaldt til en ledende post i Unitets-ældsteråd. På synoden 1801, trak han sig tilbage fra aktiv tjeneste. Den første september 1810 døde han. Han hviler nu på Herrnhuts Guds Ager.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 898,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Chr. d.X

  • Christian d. X (Værelse 2)

    Kong Christian X blev født den 26. September 1870 i 198 blev han gift med Prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin.
    Som ung fik han en officersuddannelse. Han blev Kronprins i 1906. I 1912 blev han konge over Danmark, tillige konge over Island 1918-1944.
    Kongen blev i 1920 sønderjydernes og danskernes midtpunkt, da Kongen efter afstemningen i Sønderjylland gav Danmark en del af det tabte land tilbage ved grænsedragningen. Den 10. Juli 1920, modtog Kongen ved den slettede grænse, nord for Christiansfeld/Frederikshøj, sønderjydernes velkomsttale, hvor den fungerende landråd P. Refshauge bl.a. udtalte: ”Velkommen. Thi kærligheden til vort Flag, vort Folk, vort Fædreland, er stærkt og levende i Sønderjylland og intet steds i Danmark er Ærbødigheden og Hengivenheden for Danmarks Konge og hans Hus, større end i Sønderjylland. Kærligheden til vort gamle Fædreland, har dybe rødder i vore hjerter. Derfor valgte vi Danmark. Frit har vi valgt, og skam og hæder, sorg og lykke vil vi dele med vort folk og vort Fædreland vil vi være med til at bringe frem i dagen ny.” Kongen holdt derpå trods dyb bevægelse sin første tale i Sønderjylland: ” Min første hilsen til Sønderjyderne, skal være Velkommen hjem! Og tak for trofasthed og kærlighed mod vort gamle Fædreland. Gud velsigne dem alle. Og lad os alle arbejde på at gøre vort land sundt og stærkt. Lad os alle forenes i arbejde for vort Fædrelands fremgang, lykke og velsignelse!...”
    Efter den stormende velkomst fra 50.000 glade danskere, red Kongen på den hvide hest gennem Christiansfeld by, til Tyrstrups Kirke, hvor Kongen spontant knælede foran alteret i tak og bøn. Kongen har, under de talrige besøg i Christiansfeld udtalt, at netop den 10. Juli 1920, var den lykkeligste dag i hans regeringstid, da Kongen modtog en del af det tabte land tilbage. Kongen med følge besøgte og gæstede Brødremenighedens Hotel den 28. September 1920, den 19. Maj 1936 og den 24. Maj 1939. Under besættelsen 1940-1945, blev Kongens popularitet yderligere øget, ved hans bestemte optræden overfor tyskerne. Kongen blev besættelsestidens nationale samlingsmærke. Stærkt svækket kunne Kongen den 9. Maj 1945 genåbne Rigsdagen.
    Kongen døde den 20. April 1947. Kongens valgsprog var: Min Gud, mit Land, min Ære.

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Chr. d.VII

  • Christian d.VII (Værelse 5)

    Christian VII blev født på Christianborg slot den 29. Januar 1749. Moderen døde da Christian var 3 år gammel, og faderen tog sig ikke af opdragelsen, så derfor blev den holstenske adelsmand Ditlev Reventlov sat til at opdrage den unge prins. Men det viste sig, at være en katastrofe, fordi at han med sin koleriske temperament, urimelige hårdhed og barske optræden, indgød prinsen rædsel. Opdragelsen blev ledsaget af skældsord og korporlig afstraffelse, tilmed i tjenerskabets nærvær. Efter faderens død i 1766, blev han som 16 årig konge. Her begyndte de første tegn på sygelig skizofreni, hvor perioder med sløvhed og total ligegyldighed, skiftede med raseri. Den 8. November 1766, blev Kongen viet til den engelske prinsesse Caroline Mathilde. Men forventningerne til at ægteskabet skulle forandre Kogens levevis, blev ikke indfriet. Kongen mistede hurtigt interessen for sin unge dronning, som han behandlede med ligegyldig kulde. I 1768 påbegyndte Kongen en stor udenlandsrejse. Kongen rejste med et stort følge på 55 personer, heriblandt finansrådgiveren Schimmelmann. Med på rejsen havde Kongen sin nye og dygtige livlæge, Johan Friedrich Struensee, som havde megen forståelse for Kongens sygdom. Det var under denne rejse, at Kongen med følge, besøgte Brødremenighedsbyen Zeist i Holland. Da industri, handel og håndværk, der stod på et stadie, som lå langt over det tidsvarende i Danmark, fødtes den tanke, at få en sådan by til Danmark. Efter rejsen blev der rettet henvendelse til Brødremenighedens direktion i Hernhut, med anmodning om at anlægge en sådan by i Danmark. Den kongelige avlsgård Tyrstrup Gård blev anvist og købt. Den 13. August 1772, kunne Kongen underskrive den fyldestgørende koncession, der gav byen mange fordele: Egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen laugstvang, kontante pengebeløb af den kongelige kasse til anlæg af byen, toldfrihed, skattelettelse osv. Den nye by i Danmark skulle kaldes Christiansfeld, til ære for Kong Christian VII, der nu havde givet Brødremenigheden den værdifulde og længe ventede koncession. Struensee, der havde magten over kongen, blev styrtet den 17. Januar 1772, bl.a. for hans utilstedelige forhold til den unge dronning. Dronningen måtte forlade og døde få år efter Celle.
    Da briterne i 1807 angreb København, rejste den forvirrede konge via Koldinghus til Rendsborg i Holsten, hvor han døde den 13. Marts 1808, af et slagtilfælde

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Frederik d.VII

  • Frederik d.VII (Værelse 4)

    Frederik VII blev født i 1808 og døde i 1863. Han var søn af Christian VIII og Dronning Charlotte Frederikke. Forældrenes ægteskab blev opløst i 1810. Frederik voksede op under urolige forhold. En upraktisk anlagt undervisning, blev uden de store resultater. I 1828, ægtede han prinsesse Vilhelmine, men ægteskabet blev ulykkeligt og blev opløst i 1846. Efter faderens død besteg Frederik VII tronen den 20. Januar 1848. Frederik VII opnåede stor folkehyldest, da han ved udnævnelsen af Martsministeriet opgav din enevældige magt og i 1849 gav Danmark dens Grundlov. Starten af den 1. Slesvigske krig 1848-1850, blev jo udløst ved Slesvigske-holstenske oprør. Krigen startede, og efter slaget ved Bov, som danskerne vandt den 9. April 1848, ilede Kongen til støtte for hæren. Under denne rejse, ankom Frederik VII, ledsaget af en del af Hestgarden samt flere ministre til Brødremenighedens Hotel. Søndag den 15. April, efter kort ophold og forplejning, fortsatte rejsen. Inden afrejsen forsikrede Kongen, at Brødremenigheden fortsat, skulle have majestætens gunst. Kort tid efter kronbestigelsen i 1848, flyttede kongens elskerinde Louise, ind på Christiansborg. Hun blev baronesse og fik navnet Danner. I 1850 blev Louise Danner gift til venstre hånd til Frederik VII. Samtidig ophøjede Kongen hende til Lensgrevinde af Samsø. Som optakt til Kongens 50 års fødselsdag, ankom majestæten, ledsaget af Grevinde Danner til Brødremenighedens Hotel, for der ved et overdådigt festmåltid den 29. September 1858, at markerer Kongens 50 års dag. Den 3. Oktober 1863, forud for novemberforfatningen, som udløste krigen 1864, gæstede Kongen med gemalinde samt følge, igen Brødremenighedens Hotel. Kongen havde nådigt modtaget invitationen fra bønderne i Tyrstrup Herred, til en middag på hotellet. Det var en stor dag for beboerne. Kammerråd Juhl fra Hjerndrup, nævnte i skåltalen til Kongen bl.a. glæden over, at Kongen ville fejre sammen med jævne folk og bønder. Kongen var i godt humør, hvor Kongen var særdeles livlig og meget oprømt. At der skulle holdes en skåltale for Grevinde Danner, var en selvfølge. Mange havde frabedt sig dette, da grevinden i de højere kredse ikke var vellidt, men Peter Skou Bukshave, holdte en flot tale for grevinden. En tale der behagede Kongen. Kongens rejse fortsatte til Glüksborg, hvorfra han besøgte soldaterne ved Dannevirke. Kongen blev syg og døde på Glüksborg den 15. November 1863.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Grevinde Danner

  • Grevinde Danner (Værelse 3)

    Lensgrevinde Louise Christine Danner, døbt Rasmussen, blev født i 1815 og døde i 1874. Forældrene var grosserer Gotthilf Ludewig Køppen og tjenestepigen Juliane Caroline Rasmussen. Louise Danner var født udenfor ægteskabet og voksede op hos moderen. Som 11 årig blev hun i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hun blev færdiguddannet i 1835 og dansede indtil 1842. Louise forelskede sig i bogtrykker Carl Berling, hun blev hans elskerinde og fødte hans søn i 1841, men han blev sat i pleje kort efter fødsel. Efter endt karriere som danserinde, rejste hun til Paris og uddannede sig som modehandlerske. Med hjælp fra Carl Berling startede hun i 1844 en modeforretning i København. Det var gennem Carl Berling at Kronprins Frederik lærte Louise Danner at kende. Kronprinsen forelskede sig i Louise og overtog hende som elskerinde. Kort tid efter at Kronprinsen i 1848 besteg tronen som kong Frederik VII flyttede Louise ind på Christiansborg slot, hun fik navnet Danner og blev baronesse. I 1850 viede biskop Mynster, Louise Danner til Frederik VII venstre hånd, samtidig blev hun ophøjet til lensgrevinde af Samsø. Den nyerhvervede titel, hjalp dog ikke på de mange års forargelse og angreb som Grevinde Danner måtte lide under. Ikke nok havde kongen giftet sig under sin stand, men også det tidligere forhold til Berling var en stor belastning. Det var blandt det jævne folk, at kongen og grevinden havde deres popularitet. De drog bort fra København og købte i 1854 Jægerspris slot, der blev deres skattede opholdssted. Det var under deres mange rejser, bort fra København, at kongen og grevinden besøgte Brødremenighedens Hotel. Som optakt til Kongens 50 års fødselsdag, valgte de at fejre dette den 29. September 1858 ved overdådigt arrangement her på hotellet. Menuen der blev serveret, kan ses her på hotellet, hvor regningen er udstillet. Det var dog ikke den eneste gang, at parret besøgte hotellet. Som optakten til krigen i 1864, valgte Kongen på rejsen til soldaterne ved Dannevirke igen, at besøge hotellet, hvor der var arrangeret et festmåltid, hvortil gårdejerne fra Tyrstrup Herred var værter. Det var under dette ophold, den 3. Oktober 1863, at grevinden forærede hotellet den smukke store lysekrone, der i dag hænger i Kongesalen. Efter Kongens død den 15. November 1863 levede Grevinden et stille og tilbagetrukket liv. For størstedelen af hendes store formue, oprettede hun i 1873 Frederik VII stiftelse til fattige kvinder og piger på Jægerpris slot. Hun døde under et ophold i Genova og ligger begravet i Jægerpris slotshave.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Pastor Johannes Prætorius

  • Pastor Johannes Prætorius (Værelse 1)

    Johannes Prætorius blev født i København den 20. Oktober 1738, som søn af konferensråd Lorenz Prætorius og frue.
    Som skolemoden blev han sendt til Brødremenighedens kostskole i Marienborn. Efter endt skolegang, studerede han ved Brødremenighedens teologiske Seminarium i Barby, hvor han blev ordineret i 1765. Efter stillinger som skoleinspektør i Neuwied, blev han i 1770 ansat som præst i Gnadau. Da den danske regering i 1771 opfordrede Brødremenigheden til at oprette en Brødremenighedsby i Danmark, overdroges det Prætorius, at udvælge et passende sted og forhandle om den kongelige koncession. Prætorius medvirkede ved køb af Tyrstrupgård og blev i 1772, udnævnt til Brødremenighedens første præst i Christiansfeld. Christiansfelds første byplan blev udført af Prætorius. Som et af de første fire huse, hvortil grundstenen blev lagt 1. April 1773, var Prætorius egen bolig- Lindegade 28, der gennem en lang årrække, var bolig for menighedens præst. Udover præstegerningen, var Prætorius meget aktiv i byens grundlæggelse og udbygning. I januar 1773 blev Prætorius viet til søster Marie Jensen fra København. I 1771 indberettede Prætorius om erhvervsmulighederne, der var i det gode håndværk og regelrette arbejde, som brødrene bragte med sig fra de tyske industriområder. Dette gav byen et betydeligt fortrin, fremfor deres mere primitive arbejdende fagfæller i Jylland og Slesvig.
    Prætorius pegede således på erhvervsmuligheder for bl.a. garveriet, skomagerværksteder, læderfabrikken, handelshuset osv. De tilflyttende administrerende værkmestre, indgik ansættelse kontrakt med menighedsforstanderne, Johannes Prætorius og Jonathan Briant. Skolerne i byen, blev i de første år dagligt ledet, af menighedens præst Johannes Prætorius og dennes hustru. Senere fik skolerne egen organisation og embedsmænd. Prætorius blev ramt af en farlig sygdom i 1774 og måtte som følge deraf opgive præsteembedet, men vedblev dog, trods legemlig svaghed, aktivt at tjene Brødremenigheden i Christiansfeld, til sin død den 12. December 1782. Prætorius fader, Konferensråd Lorenz Prætorius, boede hos sin søn fra 1779 til sin død i 1781. Til ære for Johannes Prætorius store arbejde for Brødremenigheden i Christiansfeld, er hotellets plads opkaldt efter ham (Prætorius plads).

     Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Hund kr. 150,-
     

     

  • 1

Anneks værelse 17-18

  • Anneks værelse 17-18

    Er du bare enkelt rejsende, og ikke har det store pladsbehov, har vi disse 2 enkeltværelser.

    Værelserne opfylder alle vores krav om komfort, med eget bad og toilet, trådløs internet, kaffe og the på værelset samt fladskærm.

    Den flotte bygning falder i et med resten af det historie rige Christiansfeld og er restaureret så interiøret er moderne og komfortabelt. Du har fra Annekset selvfølgelig også fuld adgang til det grønne areal omkring hotellet så du kan nyde vejret mens du er boende.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 698,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Våbenhvileværelset

  • Våbenhvile værelset (værelse 7)

    På dette historiske hotel forhandledes og afsluttedes våbenhviletraktaten mellem den danske hær og den preussiske-østrigske hær natten mellem den 17. Og 18. Juli 1864.

    Forhandlerne var den danske oberst Heinrich Kauffmann og den preussiske oberstløjtnant Gustav von Stiehle.

    Preussen og Østrig stillede det ultimatum, at novemberforfatningen skulle ophæves. Dette kunne, af tidsmæssige årsager ikke nås, og Danmark var i krig mod to stormagter.

    1. februar 1864 gik en preussisk og østrigsk hør på 57.000 mand over Ejderen.

    5.-6. Februar 1864. Den danske hær på 35.000 mand trækkes tilbage fra Dannevirkestillingen til Dybbøl.

    18. april 1864. Stormen på Dybbøl. Efter voldsom artilleribeskydning, stormer de preussiske styrker, de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket dansk modstand, forlader hæren Dybbøl og går til Als.

    29. juli 1864. Preusserne går om natten, i både, over Alssund og angriber den danske hær, som sejles til Fyn.
    Jylland besættes af preussiske og østrigske styrker.

    Den danske hær indretter sig til forsvar af Fyn med 55.000 mand.

    16. juli 1864. Oberst H. Kauffmann sendes af den danske regering, til det preussiske hovedkvarter i Aabenraa med mandat til, at forhandle om våbenhvilen. Oberst Kauffmann forhandler med chefen for generalstaben, general H. Von Moltke og Prins Friedrick Carl ag Preussen, men uden resultat.

    18. juli 1864. Oberst Kauffmann og Oberstløjtnant von Stiehle, ankommer til Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld med mandat til, at forhandle våbenhvilen.
    Klokken 3 om morgenen kunne våbenhviletraktaten afsluttes og underskrives af de to forhandlere.

    20. juli 1864 klokken 12.00 trådte våbenhvilen i kraft. Våbenhvilen gled over i fredsforhandlingerne i Wien, som resulterede i, at Danmark mistede Hertugdømmerne i Slesvig, Holsten og Lauenborg. Sønderjylland gik tabt.

    Våbenhvile værelset er i dag et hyggeligt moderne hotelværelse med en aura af at stå i selvskab med historiske begivenheder.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1

Anneks værelse 9-16

  • Anneks  værelse 9-16

    Har i behov for god plads under jeres ophold, så er Annekset noget for jer. Den flotte bygning falder i et med resten af det historie rige Christiansfeld og er restaureret så interiøret er moderne og komfortabelt. Der er plads til en hel familie hvis det er det der er behov for, eller en enkelt person der har behov for noget fred og ro. Du har fra Annekset selvfølgelig også fuld adgang til det grønne areal omkring hotellet så du kan nyde vejret mens du er boende.

     

    Pris pr. overnatning inkl. morgencomplet
    Enkeltværelse DKR 798,-
    Dobbeltværelse DKR 998,-
    Ekstra opredning kr. 200,-
    Hund kr. 150,-

  • 1